Parkering i Viborg
Parkering Viborg
Uanset om du bor i Viborg eller blot er på besøg, så kan det være rart med et overblik over parkering i Viborg – især når det gælder regler, betaling og de bedste steder at stille bilen. I denne guide får du en overskuelig og opdateret introduktion til parkeringsmulighederne i Viborg bymidte, så du hurtigt og nemt kan finde det sted, der passer bedst til dine behov.
Parkeringsregler i Viborg midtby
Når du bevæger dig ind i Viborgs bymidte, træder du ind i en betalingszone, som har faste regler for parkering. Her får du de første 2 timers parkering gratis, forudsat at din parkering bliver registreret korrekt via en app. Det er en nem og effektiv måde at sikre, at du ikke får en bøde – samtidig med at du slipper for betaling i de første timer.
Hvornår gælder betalingszonen?
Betalingszonen gælder i hverdage normalt i tidsrummet kl. 8.00 til 18.00 og lørdage i tidsrummet 8.00 til 15.00 parkering om søndagen er altså ikke betalt, dette er selvfølgeligt kun gældende på de offentlige parkeringspladser. Det er altid en god idé at tjekke skiltningen, hvor du parkerer, for at være sikker på hvad de lokale regler er. Udenfor zonens åbningstid, kan du holde gratis, og skal ikke registrere din bil.
Hvad koster det?
Efter de første to gratis timer, koster parkering 11 kr. pr. påbegyndt time i betalingszonen. Vær opmærksom på, at taksten er den samme uanset ugedag og tidspunkt.
Betalingsmåder for parkering i Viborg
I Viborg benytter de fleste bilister parkeringsapps. Det er ikke kun nemt – det er også praktisk, for du kan både starte, stoppe og forlænge din parkering direkte fra mobilen.
De mest anvendte apps til parkering
Her er de tre mest brugte apps i Viborg:
- EasyPark
- ParkPark
- ParkMan
Når du har installeret en af dem og oprettet en konto, kan du nemt søge frem til den parkeringszone, du holder i, og starte din parkering.
En stor fordel ved at vælge f.eks. EasyPark, fremfor betalingsautomater er, at appen giver dig mulighed for hele tiden at følge hvor lang tid du har tilbage af din parkering. Derudover, har du mulighed for at forlænge din parkering med EasyPark, som giver dig en ekstra fleksibilitet hvis cafébesøget trækker lidt ud, eller shoppeturen bliver længere end forventet. Man kan også afbryde sin parkering igen med Easypark, og på den måde ender man kun med at betale for det tidsrum man rent faktisk parkerer i, i modsætning til betalingsautomaterne, hvor man skal bestemme på forhånd hvor lang tid man skal bruge.
Kan man betale på betalingsautomater i Viborg?
Ja, men der er kun fem betalingsautomater i Viborg centrum, og de tager kun betalingskort – ikke kontanter. Hvis du vil spare tid og undgå at lede efter en automat, er app-løsningen derfor klart den mest fleksible.
Overblik over Viborgs Betalingszone
Som det kan ses på billedet ovenfor, dækker betalingszonen kun delvist over det Viborg Kommune kalder “Viborg Centerring”, som dækker vestsiden af byen, med en vestlig afgrænsning omkring den indre ringvej.
Betalingsparkeringen er kun gældende fra vesterbrogade, og op mod rødevej, og østpå ned mod borgvold (Dog er parkering på ved borgvold ikke omfattet)
Det vil sige, at populære parkeringssteder, med let adgang til byen såsom, Fischers plads, Preislers plads og parkering ved domkirken er omfattet, mens parkering ved kommunen, stadion og Eksercerpladsen altså ikke er omfattet. Skal du derfor en tur på stadion i Viborg, kan du trygt parkere uden at bekymre dig om parkeringsregler.
Parkeringsmuligheder i forhold til byens attraktioner
Størstedelen af parkeringspladserne i Viborg ligger inden for kort gåafstand fra byens vigtigste attraktioner og shoppingområder. Her får du et hurtigt overblik over, hvor det er smart at parkere i forhold til det, du gerne vil opleve.
Gågaden og shoppingområderne
Hvis du skal shoppe i gågaden eller besøge Sct. Mathias Centret, kan du med fordel parkere:
- På Sct. Mathias Gade eller sidegader (betalingszone)
- Ved parkeringspladsen Vesterbrogade
- På den store p-plads bag centret (gåafstand til butikker og caféer)
Viborg Domkirke
Skal du ind og se Viborg Domkirke, ligger der flere parkeringsmuligheder i nærheden, bl.a.:
- P-plads ved Rigensgade
- Parkeringshuset Tingvej (god mulighed i weekenden)
Søndersø & Viborg-søerne
Hvis det er natur og gåture, der trækker, er der gratis parkeringsmuligheder lidt udenfor bykernen – eksempelvis ved Søndersø-stien eller Nørresø. Herfra kan du nemt gå ind mod midtbyen, hvis du ønsker det.
Kommunale vs. private parkeringspladser
Når du kører rundt i Viborg, vil du støde på parkeringsområder, der enten er kommunale eller private. Det er vigtigt at kende forskellen, da regler og håndhævelse typisk ikke er ens.
Sådan genkender du parkeringspladser
- Kommunale p-pladser er markeret med blå skilte
- Private p-pladser er markeret med sorte skilte
Kommunale pladser følger typisk byens regler med 2 timers gratis parkering (efter registrering) og samme takstsystem. På private pladser kan reglerne være skrappere, og der gives oftere bøder for manglende registrering – også selvom pladsen ser “offentlig” ud.
Det er derfor vigtigt altid at læse skiltningen, når du parkerer.
Gode råd til parkering i Viborg
Her er nogle hurtige tips, der kan gøre din parkeringsoplevelse lidt bedre:
- Registrér altid din parkering – også hvis du kun holder i 30 minutter
- Brug app så du undgår jagten på en betalingsautomat
- Tjek skiltene: De fortæller, om du holder på kommunal eller privat grund
- Planlæg dig ud af det – hvis du ved, du skal holde mere end 2 timer, så vælg en plads, hvor du nemt kan forlænge i app’en uden at gå tilbage til bilen
På den måde slipper du for bøder og får en mere afslappet oplevelse, når du besøger Viborg.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om parkering i Viborg
Hvor kan jeg parkere gratis i Viborg?
De første 2 timer er gratis i betalingszonen, hvis du registrerer parkeringen i en app. Derudover er der enkelte gratis parkeringspladser længere fra centrum, bl.a. ved søerne og i udvalgte boligområder (tjek altid skiltning).
Hvilken parkeringsapp skal jeg bruge i Viborg?
Du kan bruge ParkPark, EasyPark eller ParkMan. De fungerer alle i byens zone, og valget afhænger mest af, hvad du foretrækker. Mange lokale bruger EasyPark eller ParkPark.
Kan jeg betale med kontanter ved en automat?
Nej, betalingsautomaterne i centrum accepterer kun betalingskort. Der findes kun fem stykker, så det anbefales at bruge app.
Uanset om du skal shoppe i Sct. Mathias Centret, nyde udsigten ved Domkirken eller tage en gåtur langs søerne, så gør parkering i Viborg det enkelt, hvis du kender reglerne og bruger de digitale muligheder. God tur!